Kontakt os

Råd til ansøgere


Det kan vi gøre for dig

Som ansøger er du garanteret fuld diskretion og fortrolighed under hele rekrutteringsprocessen. Vi sørger for, at du altid er informeret om udviklingen, og at du er ordentligt orienteret, før du bliver sendt til en samtale. For at sikre at du får så meget som muligt ud af alle samtaler, beder vi altid om en tilbagemelding fra arbejdsgiveren, så du kan lære af dine erfaringer og bygge videre på dem.

Sådan repræsenterer vi vores ansøgere

Når vi handler på vegne af dig, betragter vi os selv som din ambassadør, og derfor har vi meget høje standarder for vores ydelser. Vi synes, det er vigtigt til enhver tid at yde dig rettidig og effektiv service, også selvom du ikke får jobbet. Vi sørger for al korrespondance og sparer dig derved for kostbar tid.

Samtaleprocessen

Vi sætter dig omhyggeligt ind i stillingen, virksomheden og den proces, du kan forvente at skulle igennem. Vi foreslår kun ansøgere til stillinger, som de er interesserede i og kvalificerede til. Hvis en ansøger afvises på dette trin i processen, sker det mundtligt, og argumenterne for vores beslutning forklares altid til bunds, så de kan tages i betragtning i forbindelse med fremtidige ansøgninger.

Tilbagemelding til ansøgere

Det kræver enorme mængder tid og energi at søge et job. Vi sørger for, at ansøgere får en udførlig tilbagemelding efter samtalen. Dette er meget vigtigt, da informationen hjælper os med at forberede dig på processens næste trin eller bringe dig videre i din jobsøgning på en positiv måde. Vi mener naturligvis, at alle trin i rekrutteringsprocessen er vigtige, men vi anser det trin, hvor en ansøger får tilbudt stillingen, for at være afgørende. Vi er stolte af at kunne håndtere dette følsomme stadie professionelt uden at tage parti. Vi fungerer ofte som bindeled mellem kunde og ansøger, og vi forhandler på vegne af dig for at sikre, at man når frem til en aftale, som er tilfredsstillende for begge parter.

Kontrol af data

Vi yder en kontrolservice over for vores kunder, som modtager en skriftlig rapport med detaljerede oplysninger om din uddannelse og dine faglige kvalifikationer såvel som dine kernekompetencer i forhold til stillingen. Det giver dem et bredt kendskab til din baggrund, og desuden giver det dem sikkerhed for, at vi har fundet den rette person til stillingen. Du vil selvfølgelig blive behandlet respektfuldt på alle stadier af processen, og det er også positivt for dig, at vi udfører disse kontroller. Fortrolighed er af yderste vigtighed for os, og dine oplysninger vil kun blive videregivet til en virksomhed på de allersidste trin i en ansættelsesproces. 

Efter ansættelsen

Vores arbejde er ikke afsluttet, når du er blevet ansat i en virksomhed. Efter ansættelsen arrangerer vi et evalueringsmøde, hvor vi kan diskutere hele processen. Processen er meget vigtig for os, og vi beder derfor om vores ansøgeres kommentarer, som vi søger at handle ud fra for at forbedre oplevelsen for hver eneste ansættelse, vi er involveret i.